Inspicos søger

Ambitiøs patentspecialist (fysik/elektronik) til vores afdeling i Aarhus

Som led i vores vækststrategi inden for ’dispute resolution’ og strategisk IPR-rådgivning søger vi en erfaren patentspecialist med en masteruddannelse i fysik, elektroteknik, mekanisk hightech eller lignende, gerne suppleret med en ph.d.-grad.

Du er i gang med uddannelsen til EPA, eller du har bestået EPA-eksamenen for nylig. Du har sprogligt og juridisk flair og brænder for at udfolde din specialistviden i en kontekst, hvor du skaber værdi for de virksomheder, du rådgiver. Du kommunikerer sikkert og klart, og du har en umiddelbar, serviceminded og ydmyg tilgang til kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Du kommer til at arbejde i et IP-firma, der gør sig gældende på højeste europæiske niveau og har opnået international anerkendelse, og du bliver en del af et team af engagerede og erfarne specialister, der pt. omfatter 13 European Patent Attorneys, heraf 4 på vores kontor i det centrale Aarhus. Vi yder direkte rådgivning til en lang række førende danske og multinationale selskaber og SME’er og oplever stabil vækst i efterspørgslen efter højniveauydelser, herunder krænkelses- og gyldighedsvurderinger, EPO-indsigelser, bistand ved retssager, freedom-to- operate-analyser og strategisk patentering. Det er vores forventning, at disse forretningsområder i de kommende år vil blive yderligere stimuleret af den europæiske patentdomstols tilblivelse.

Du får faglig sparring på meget højt plan og de allerbedste udviklingsmuligheder i et uformelt miljø præget af faglighed, ansvarlighed og gensidig hjælpsomhed. Hvis du endnu ikke har bestået EPA-eksamenen, sammensætter vi et uddannelses- og kursusforløb, der passer til dit erfaringsniveau, ligesom træning ’on the job’ bliver en væsentlig del af din hverdag. Du får endvidere intensiv coaching og læsefri i forbindelse med eksamensforberedelsen.

Vi tilbyder stor personlig frihed og et godt arbejdsmiljø med meget ambitiøse kolleger. Vores løn- og ansættelsesvilkår er attraktive, og vi har fokus på den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder og hinandens trivsel.

Organisationen er overskuelig, og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere er med til at påvirke firmaets
positive udvikling.

Du er velkommen til at kontakte Jakob Pade Frederiksen på telefon 22 14 93 66 eller Pia Stahr på telefon 61 62 79 33 for yderligere oplysninger.

Din ansøgning og CV skal sendes til Susanne Overgaard Dinesen på sod@inspicos.com senest den 15. December 2017.